Kontrakttyper:
Selvpas:
Man sørger selv for at muge sin boks og medbringer krybbefoder og grovfoder, på den måde kan man, som hesteejer selv vurdere, hvad ens hest har behov for. Der er plads til opbevaring af foder og wrap.
Staldvagter:
Heste og ponyer trækkes ug og ind i hverdagene af opstaldere, der har vagt. Ud- og indluk sørger også for, at hest/pony fodres til morgen og middag.
I weekenderne indgår man i et samarbejde med de andre opstaldere om staldvagterne. Efter en fælles planlagt plan indgår man i ud- og indluk fra fold, man er minimum 2 ved hver træk vagt, dette af hensyn til sikkerheden.
Aftenfodring i hverdage og weekender er efter en fælles planlagt plan.
Arbejdsdage:
Man skal deltage i arbejdsdage. Der er planlagt 9 arbejdsdage fordelt på året (primært fra marts til november), og man skal deltage i 4 arbejdsdage pr. hest. På arbejdsdagene gør vi meget ud af, at man hygger sig sammen, samtidig med at vi få ordnet de opgaver, der er behov for. Arbejdsdagene har stor betydning for fællesskabet. Opstalderne står for den daglige drift af stedet i fællesskab, således at stedet er pænt og ryddeligt.
Fra 2026 vil der være 2 arbejdsdage om året fra kl 8-15 incl. frokost.
Pris:
1.100,00 kr. pr. boks
2.500,00 kr. i depositum og der tilkommer et administrationsgebyr på 250,00 kr for udarbejdelse af kontrakt mv.
Begge beløb skal være indbetalt inden indflytning.
Halm kan tilkøbes. Ønsker man selv at medbringe anden strøelse f.eks træpiller er prisen for leje af boks det samme. Med i prisen for leje af boks er der inkluderet gødningsprøve 2 gange årligt.
Ved indflytning i Rideklubben Vestervang
For at sikre at vi alle har sunde og raske heste/ponyer er der krav om fremvisning af gyldigt vaccinationskort og frisk gødningsattest med ormetal inden for normal tolerance. Vaccinationskort og gødningsattest skal fremvises og godkendes inden indflytning på Rideklubben Vestervang.
Indflytning foregår med tilstedeværelse af en repræsentant fra Rideklubben Vestervang.
Gødningsprøver mm.
I forbindelse med foldskifte fra sommer til vinterfolde og omvendt hhv. efterår og forår, tages gødningsprøver på alle heste på samme tid og afhængig af resultaterne behandles den enkelte hest med ormekur efter dyrlægens anvisning. I forbindelse med behandling for orm indsamles gødning fra den enkelte hest. Denne praksis har medført nedsat forekomst af orm hos hestene.
En gang om året sikres at alle heste har fulgt årlig vaccination.